Partnere

13.12.18

Kun fantasien sætter grænser, Damanhur

Damanhur er et eksempel på at livet er spændende når man tænker og arbejder sammen. I dette øko-spirituelle samfund nord for Torino realiserer de 'umulige drømme'. Blandt andet har de en gruppe beboelseshuse oppe mellem trækronerne bygget på lange stolper. Der er gangbroer mellem de omkring 10 lejligheder. Et af børnene er født der. Hvis nogen i Skåne vil bo i trækronerne, er det jo bare at gå igang, grund/tomt nummer 94 er velegnet hertil.

Det er også i Damanhur de demonstrerer 'planternes sang', hvilket de er berømte for
. Det foregår på den måde at plantens elektriske impulser omformes til lyde som føres ud gennem højtalere. Det kan lyde som forskellige instrumenter og lyder smukt og melodisk. Vi hørte også 2 planter 'synge' sammen.

Siden august 2010 har medlemmer af Vedaparks bestyrelse været på studiebesøg i som sagt Italien, og også Sieben Linden i Tyskland samt Friland i Danmark. Sidst, men ikke mindst i Indien med besøg på flere ashrams og økobebyggelser (Auroville). Det har været virkeligt lærerigt.

Et fællestræk for disse communities er at man er aktive og har modet til at følge sine drømme. Det vil være slemt hvis man som 90 åring, skal se tilbage på livet som et uprøvet menukort. Det vi foretager os nu, der hvor vi bor nu: vil det bringe os derhen hvor vi ønsker at være om 10år? Hvis ikke.....jaah, er det vel tid at sætte igang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar