Vision

Målgruppen
Vi ser gerne et internationalt miljø.
Det er for både erhvervsaktive, kunstnere, intellektuelle, spirituelle mennesker, pensionærer og andre økonomisk uafhængige, men også gerne helt unge mennesker og studerende - kort sagt: for alle åbne, fredselskende mennesker som ønsker et balanceret liv i tættere kontakt med naturen.

Fra vores side synes vi at det vil meget være fint, hvis nogle af beboerne har værdifulde kompetencer indenfor sundhed, udvikling af det hele menneske og kunstnerisk aktivitet her Skånes centrum. - Du/I er hjertelig velkommen til at være med.

Velstand
Der søges en balance hvor ønsker om privatliv og individualitet respekteres fuldt ud, men hvor der samtidig er større og rigere muligheder for socialt samvær og aktiviteter når det ønskes. Gennem at godt samarbejde kan hver enkelt blive deltager i en meget større velstand.

Vi vil støtte fælles ordninger for etablering af:
  • Dele-bil for mennesker som ikke har et dagligt, stort kørselsbehov. Dvs at en gruppe organiseret som en forening deles om fx. 2-3 biler. Der er gjort mange erfaringer med hvordan man får dette til at fungere godt, og det er miljøvenligt.
  • Timeshare båd i Østerlen ved havet, for dem som er interesserede
  • Timeshare båd i Ringsjøen, Skånes største sø (10 km fra området i luftlinie)
  • Timeshare sommerhus i Østerlen ved havet
  • Timeshare lejlighed og/eller bofællesskab i København (og Malmö), som kan anvendes til ferie eller overnatninger i forbindelse med arbejde (job).
  • Desuden vil det være godt at beboerne kan få adgang til et ekstra jordstykke for dyrkning og havebrug, hvor der evt. kan opføres et stort drivhus (växthus) som kan anvendes af flere beboere der har hver sin 'kolonilod'.
  • Når der efterhånden etableres et 'retreat' på stedet, kan der være mulighed for at man kan leje værelse/hus til gæstende beboere, bl.a. til gavn for boligens økonomi.
De forskellige aktiviteter kan udfoldes igennem uformelle og formelle foreninger som dannes omkring hver aktivitet, og man kan således deltage hvor man har lyst - og man kan også lade være at deltage overhovedet. Hvad der kan realiseres afhænger af beboerne selv. Det har vist sig at sådanne foreninger på kryds og tværs er ideelle for at skabe en social samhørighed.

Der er én obligatorisk forening som allerede eksisterer, denne tager sig af vejen og vandforsyningen fra det private vandværk som leverer kommunens bedste vand.

Geografisk placering
  • Landskabet er meget varierende og attraktiv natur.  Det er naturskønt med mange stengærder, skov, mark, søer og hyggelige landsbyer og det er mindre opdyrket. 
  • Området er smuk bøgeskov, og der er en eksklusiv stilhed. De sidste 4 km ind til bebyggelsen er ad små veje bort fra motorvejen.
  • Det ligger midt i Skåne ved Hörby: Klik her (og skriv 'gammalstorp hörby' i søgefeltet).
  • Der er godt en time til Københavns midt ad motor- og motortrafikvej. Der er 40 minutter med bil til Malmø og stort set samme afstand til kysten mod syd.
  • Der er kortere til Österlen som er et meget søgt feriested på Skånes østkyst med mange æbleplantager, og mod nord fortsætter man ind i skovområderne som går op i Småland. 
  • Der er store muligheder for varierede oplevelser i naturen og de omkring liggende kultur attraktioner.