Socialt liv

En holistisk landsby betyder at den er hel. Så vores ønske er at skabe et samfund hvor man kan leve fuldt ud uden hele tiden at skulle ud af nær-miljøet. At skabe et godt socialt miljø er lige så vigtigt som at bygge sunde huse og de to ting hænger sammen.

Alle, vi har talt med, synes godt om at landsbyen bør være 'polycentrisk'. Det vil sige at der er flere grupper eller foreninger hvor man kan være medbestemmende om byens forhold. Der er altså ikke kun én overgribende bestyrelse. Alle der vil kan være med i en eller flere foreninger. Derved kan man lære andre beboere at kende gennem fælles aktivitet. Da der bliver flere sådanne foreninger der går på kryds og tværs, skabes der et fællesskab. Det er faktisk på den måde at stammesamfund hænger sammen.

I Gammalstorp er der for nuværende følgende foreninger - eksisterende eller undervejs:

  • Samfällighetsforeningen: ansvarlig for vejene og det eksisterende vandværk. Denne forening har eksisteret i mange år.
  • Den ideelle forening 'Vedapark' af 1. juli 2010: har til formål at støtte opførelsen af fælleshuse og 2-3 prototyper til beboelse og ikke mindst at lave en masterplan for hele området.  Formåls-paragraffen siger bl.a. 'Foreningens formål er at arbejde lokalt og internationalt for at fremme bevidsthedsbaseret økologisk uddannelse, lederskab og bebyggelse'.
  • Ayurveda foreningen for opbygningen af et holistisk retreat og sundhedscenter, under dannelse.
  • Søforeningen: har til opgave at anlægge søen/vådmarken, under dannelse.
  • Foreninger for: delebil (bilpool), timesharebåd mm, haveforening (odling). Kan dannes når der er behov.
  • Forslag til andre foreninger kommer når behovet er der. Enhver kan tage initiativ og samle interesserede.

Men hvordan sikrer vi at der bliver en helhed ud af flere gruppers beslutninger? Det gøres ved at man kan være medlem af flere grupper og ved at der en gang i mellem kan være et fælles møde eller blot et møde hvor en representant fra hver gruppe er til stede.

De foreninger (f.eks. iværksættere) som har meget kontakt med samfundet udenfor kan naturligt have udefra kommende medlemmer hvilket sikrer at det hele ikke bliver en isoleret ø. men at byen giver og tager fra nær og fjern.

Gammalstorps interessenter kan allerede nu gå sammen og virke konkret for at realisere projektet. Skriv blot et indlæg til 'bloggen' om, hvad du tænker at gøre. (Send det til webmaster trigunnar@gmail.com)

Der kan arrangeres studieture til vellykkede holistiske byer, f.eks Damanhur i Italien og Findhorn i Skotland.