Vi befinder os i Skåne, i midten af regionen hvor forskellige landskabstyper mødes. Mod vest og syd ligger det flade landbrugsland udstrakt, mod nord strækker sig det mere kuperede landskab med skovene. Mød øst bølger sig dyrkede områder med små veje uden gennemgående trafik. Vi er på et sted hvor der er stille uden trafikstøj.
Arealet
I dette mødepunkt kan vi fra grunden skabe en selvbærende landsby, liggende separat for sig selv, med 49 grunde . Det ligger ved udkanten af skoven, knap 10 grunde lige uden for skovkanten, de resterende er inde skoven. Der ligger ca. 45 opførte huse i en anden afdeling. Derudover er der et areal med fællesjord som består af skov, mark og eng med en å som løber igennem, i alt er der 45 ha naturskønt område. (Den omgivende fællesjord inden for den røde ramme, er meget større end det ser ud på kortet)
Jorden hælder lidt mod øst og især nord. Overraskende er dette ideelt ud fra den gamle Veda arkitektur, der har sin oprindelse i Indien: Den østvendte hældning er gunstig fordi det intensiverer den opgående sols effekt. Om morgenen er solens stråler mere livgivende, kreative, medens de om middagen er mere brændende og skadelige. Hvis grunden åbner sig mod øst oplades huset hver morgen af en god energi.
Bevoksningen
Bevoksningen er ung bøgeskov med sparsomt islæt af gran. Vi ønsker af bevare skoven, men for at kunne bygge og få lys ind skal skoven tyndes ud og nogle træer kan stammes op. Det kan også være godt efterhånden at beplante en del med egetræer, da dette giver en lysere underskov så der for eksempel kan vokse rododendron og andre buske og blomster der blomster hen over foråret og sommeren. Vores tanker er en blomstende underskov, hvor lyset kan komme ind hele året.
Fællesjorden nord for landsbyen giver en fin udsigt gennem skoven og fører ned til en meget fugtig eng der gennemstrømmes af en smuk å der er 1½-2 m bred. Det kunne være muligt at anlægge et eller flere små vandløb ned gennem bebyggelsen med en naturlig strøm fra regnvand, også fra hustagene, eventuelt suppleret med en pumpe som recirkulerer vand fra engen.
Søen
Hvis der er støtte herfor vil vi genskabe engen som et vådmark eller en sø som antages tidligere at have ligget der. Det kan ske ved opdæmning af åen. Dette er en meget spændende mulighed idet det ud fra Vedisk byplanlægning er gunstigt at have en sø i nord, og naturligvis giver det en ekstra attraktion til området, idet de fleste gerne vil have udsigt over vand. Vådmarken kan dække et område på 2-4 hektar. Vi har haft indledende møder med Lensstyrelsen og Lunds Universitet om mulighederne for at realisere dette. Lensstyrelsen har allerede bidraget med konsulentassistance, hvor det kom frem at en vådmark af denne størrelse har væsentlig betydning for dyrelivet, en kort rapport beskriver søen og indeholder dette billede af hvordan den kan komme til at se ud:
Universitetets miljø institut har udtrykt interesse i at de studerende arbejder med projektet som en praktisk del af deres studier.
Da grundene er op til 1900 kvadratmeter er der mulighed for udfoldelse af udendørs kreativitet. Den overordnede ide for landsbyen er at bevare oplevelsen af at være midt i naturen. Skovbundens nuværende karakter inviterer også til at man bevarer denne, og på pletter hvor det er gunstigt kultiverer mindre dele af grunden. Jordbunden er god, med ler, kuperet og med en del sten - enkelte steder kommer bjerget frem.

